[Date Prev][Date Next][Thread Prev][Thread Next][Date Index][Thread Index]

DKUUG klubmøde om åbne standarder



Foredrag og diskussionsaften i DKUUG 21/6 kl 19-22 om åbne standarder.

DKUUG Klub og Standard-udvalg inviterer til en aften med Carsten
Pedersen fra MySQL AB og næstformand i DKUUG Peter Toft. Emnet er åbne
standarder. Stedet er lokale M4 i Symbion, Fruebjergvej, Østerbro.

Standarder er grundlaget for al udveksling af data. Standarden kan være
lukket eller åben. Det er nemt at blive enige om at Microsofts Word
format er et lukket format, men det bliver straks sværere at lave en
klar beskrivelse af hvad en åben standarder dækker over. DKUUG har i
godt samarbejde med en række organisationer arbejdet i STD-udvalget de
sidste mange måneder med at beskrive hvad der ligger i en åben standard.
Resultatet er beskrevet på http://www.aaben-standard.dk. Denne
definition er nu støttet af 10 danske organisationer.

Foredrags- og diskussionsaftenen indledes af Peter Toft, der forklarer
mere om rationalet bag http://www.aaben-standard.dk, og der bliver
trukket eksempler ind fra mange af de standarder man typiske anvender
dagligt HTML, Word, TCP/IP og HTML. Carsten Pedersen overtager herefter
og forklarer mere om hvordan man ser på definitionen på
http://www.aaben-standard.dk ud fra et firma, der opererer indenfor open
source verdenen, men på kommercielle vilkår, hvor der skal tjenes penge.

Giver det mening i den kommercielle verden at acceptere at
standardiseringen skal foregå via en åben proces i et åbent forum?
Kan man give 95% af en standard fri og påstå at det nu er frit?
Kan vores stat på samme tid støtte åbne standarder og accepterer
softwarepatenter, som det pt. diskuteres i forhold til Microsofts
XML-skemaer? Der er lagt op til en god diskussionsaften, hvor du er
meget velkommen til at deltage.

Mødet er åbent, men dørene lukkes kl. 19 - så det er vigtigt at du
kommer før kl. 19.

--

Andre arrangementer fra Open source eventkalender
http://www.opensource.dk/adict/mgroup.php :

2004-06-17:  Filsystemer og gendannelse af slettede data
2004-07-15:  Linux-baseret settop boks

---------------------------------
DKUUG, Hanne Schmidt Vilmann,
Fruebjergvej 3 2100 København Ø,
Tlf. 70 27 99 89 http://www.dkuug.dk/